At føle utryghed eller være usikker i parforholdet.

Min kæreste har været mig utro, det vil automatisk skabe utrykhed i parforholdet.
Han har ikke selv fortalt mig det, men jeg har set det på Facebook og snakket med nogle bekendte, der længe har haft en viden om det.
Tårerne løber ned af hendes kinder. Hun er en sanselig og intelligent kvinde midt i 20erne.

Og hun har, indtil den barske sandhed blev vist og fortalt hende, stolet på sin kæreste 100 procent. Og elsket ham 110 procent, som hun siger.

Og nu er hendes liv faldet sammen. Ham, hun bor med, har fortiet og nu, hvor hun har konfronteret ham, også løjet for hende. Benægtet og snakket udenom. Og hun er ved at give sig selv skylden. For som hun siger ”måske er jeg ikke smuk nok. Måske er jeg ikke interessant nok. Måske er jeg ikke intens nok i sengen. Måske er det mig, der har skubbet ham ud i det. Måske har han gjort det før – jeg aner ikke mine levende råd. Og min utryghed er enorm”.

For hvis det slutter her, skal vi flytte fra hinanden. Og hvis det slutter her, vil jeg måske mistro alle mænd fremover. Og hvis det slutter her, skal jeg sige farvel til mit livs kærlighed. Og hvis det sluter her, ved jeg ikke om jeg nogensinde kommer til at tro på kærligheden igen. Og hvad skal jeg gøre ved, at jeg er så ked af det, så bange og så utryg. For det er mig, der kommer til at træffe beslutningen, for han siger, at det, da jeg endelig fremlagde beviserne ”bare var en fejl og fordi han var fuld og lod sig friste, men at det ikke sker igen”.

Hvad gør jeg? siger hun og bruger mine sidste kleenex.
Efter at have stillet en del spørgsmål, forstår jeg følgende.

Dette unge par har et yndlingssted, hvor de går i byen. De er der indimellem, og de drikker og danser. Dette sted har åbenbart et kamera, som afspiller, hvad der sker på dansegulvet. Og hun har denne aften, hvor han er til julefrokost med firmaet, kigget på dansestedets Facebook-side, der viser, hvad der sker. Og hun ser til sin gru, at han danser med en anden kvinde, mange gange og at de står og tungekysser på dansegulvet. I lang tid.

Hun kender flere fra firmaet. Og dagen efter møder hun personligt op hos 2 af kollegerne, for kæresten er ikke kommet hjem og tager ikke sin telefon, og hun får ud af dem, at han i nogen tid har mødtes meget med denne kvindelige kollega og at de spiser frokost sammen hver dag.

Og hun begynder at tænke på, at han på det seneste er kommet senere hjem fra job. Men blot har forklaret det med overarbejde og trafikkøer. Og da hun husker, at han på det seneste også har købt 3 par nye boxershorts, som hun jo har omtalt positivt, går sandhedens gru op for hende.

Han har en flirt og måske en affære med en anden kvinde. Og hun har intet fattet. For hun elsker ham så højt og stoler fuldt ud på ham.

Hun græder. Hun raser. Hun udtrykker følelsesmæssig utryghed.

Hun fortæller om sin forvirring imellem sin fornuft og sine følelser og hun aner ganske enkelt ikke, hvad hun skal gøre.

I en situation som denne, hvor både chok og sorg er stærke tilstande, er et af de temaer, der er mest relevant, at tale om værdier.

For de fleste, der lever i et parforhold/ægteskab, udvikler en form for afhængighed. Vi vikler os jo ind i hinanden, accepterer de svage sider, irriteres også over dem, men når vi først har boet sammen i en længere periode, er det sin sag at bryde op. Og også sin sag at være den, der bryder op.

Derfor er snakken om værdier afgørende.

For når utryghed og sorg raser indeni, vil en del af os søge det trygge. For intet væsen er så tilpasningsdygtigt som mennesket, og vi forveksler ofte det velkendte med det trygge….. mærk dig det!!

At tale om og afklare hvilke værdier, det enkelte menneske har, betyder at vi bliver opmærksomme på, hva vi ikke vil og kan leve foruden.

At kende sine værdier handler om, at vi har kontakt med os selv og ved, hvad det er, der virkeligt giver mening. Og når vi lever efter vores værdier, oplever vi en indre tryghed, kontra en indre utryghed.

Værdier varierer.

Det er forskelligt, hvilke værdier der er væsentlige, fra livsfase til livsfase og ud fra de vilkår, vi har.
I de unge år vil værdier som frihed, sjov, variation, at færdiggøre en uddannelse mv. tit dominere.

De af os, der får børn, vil tit have værdier i retning af: stabilitet, nærhed, omsorg, forsørgelse og anerkendelse.
Senere, efter skilsmisser eller hårde erfaringer, vil værdier som: autentisitet, nærvær, glæde, fordybelse, originalitet, uafhængighed mv. være bærende værdier.

Og det er en rejse ind i sig selv at afklare, hvilke værdier, der er de mest sande for os lige nu, for det er væsentligt for mig at pointere, at værdier hverken er rigtige eller forkerte.

Værdier eller det at føle, at noget har en værdi, handler om at mærke efter og at kigge sig selv i spejlet, fysisk som psykisk og afveje: kan jeg se mig selv i øjnene ud fra den livsførelse, jeg har nu. – eller: Jeg græder i min sjæl over, at jeg har taget så mange kompromisser, at jeg knap kan kende mig selv og mærke min styrke længere.

De fleste, som jeg taler med, kan nævne meget, som er vigtigt / meget som har værdi for dem.

De fleste nævner faktisk ret hurtigt 5 – 8 værdier.

Når talen falder på parforhold, lyder der ord som:
I mit parforhold er det vigtigt, at der er:

• Tryghed
• Glæde
• Fortrolighed
• Nærhed
• Dialog
• Oplevelser
• Udvikling
• Gensidig respekt
• Opbakning
• Osv.

Og alle værdier er vigtige.

Kunsten er at finde ud af, hvilke af de 3 værdier, der har følelsesmæssigt størst betydning. For parforhold handler om følelser. Det var følelser, der startede det hele. Og det er følelser, der skal få parforholdet til at styrkes i en eventuel krise.

Med den unge kvinde fandt vi ud af, hvilke tre værdier, der var de mest væsentlige. Ud fra spørgsmål som:

Hvad vil du ikke leve uden i dit parforhold?
Hvad gør dig glad i dit parforhold?

Denne kvinde havde en god kontakt med sig selv.
Hun sagde:

• ”Jeg vil ikke leve uden åbenhed”
• ”Jeg vil ikke være i et parforhold med løgne, benægtelser og respektløshed”
• Og: ” Jeg vil ikke føle mig nedprioriteret.”

Min egen rettesnor er, at selv om vi evt. har 10 ”ting”, der er vigtige i et parforhold, ja så må vi alligevel finde ud af, hvilke tre værdier, der er de mest essentielle.

Og når vi eksempelvis ved, at vi har brug for åbenhed, ærlighed og opbakning, så er det mindre svært – for nemt er det ikke, at træffe en afgørelse om, hvad der skal ske.

Kvinden valgte, ud fra vores samtale, at sige ”farvel og tak for kampen” til ham, hun troede, at hun skulle være sammen med for evigt.

Her – nogle måneder efter – fortæller hun mig, at hun i den mellemliggende periode er kommet i tanke om mange situationer, hvor kæresten har ført hende bag lyset. Og hun er i dag glad for, at hun sagde stop til noget, der ikke matchede det, hun grundlæggende står for.

Jeg vil som parterapeut sige noget, jeg har bemærket som en speciel tendens.
Jeg har bemærket, at mange, der oplever utroskab og som vakler imellem at kæmpe eller gå, forsætte:

”Jeg har stolet 110 procent på min partner”.

I skrivende stund undres jeg over denne udtalelse. Men har hørt den mere end 500 gange.
Og tænker:

Hvorfor gør vi det? stoler overdrevent meget på et andet menneske?
Hvorfor er vi ikke lidt mere skarpe?
Og hvorfor tror vi, at tillidens og lykkens dør åbner udad?

De store mestre har jo altid lært os, at lykkens dør åbner indad.

Skriv til min blog, hvis du har kommentarer til dette indlæg. Eller vil dele dine egne erfaringer vedrørende utryghed eller tryghed i dit parforhold.

Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen,