Underviseren i en læringsproces

Jeg er selv meget fascineret af denne opgaves afsnit om den nye måde at tænke pædagogik på og arbejdet med en fælles tredjedel. Jeg er også bevidst om, at flere af teorierne er farvet af flotte ord og tanker på højt niveau. At levendegøre begreberne til praksis er selvsagt en anden ting. Jeg tænker, at den pædagogisk - psykologiske tilrettelæggelse må indeholde et element af aflæring for at give plads til al denne nye viden. Mads Hermansen kalder dette omlæring, og han har i sin bog (16) af samme navn beskrevet nogle generelle principper for al læring Her peger han på,. at tidsaspektet er vigtigt i en læringsproces, da det er i nuet, at man som aktør kan opleve det ”flow”, der både motiverer og skaber nye impulser. Vi er som aktører derfor hele tiden indenfor en ramme med fortid – nutid -fremtid, hvor vores tidsmæssige ståsted flytter sig og skriver en del af den historie og skaber en kultur, som læring foregår i. Hermansen beskriver 3 begrebspar, der i samspil udgør principper for al læring, nemlig Feedback-feedforward (17) Habitus-refleksion (18) Møje-overskud (19)

Feedback feedforward - parret er med inspiration fra Bateson eksempler på den refleksions-og justeringsproces, som omlæring indeholder. Hermansen definerer feedback som Feedback er den proces, hvor noget vi gør, gør noget tilbage på det, vi gør”. Enhver handling er forbundet med feedback. Feedforward eller forforståelse dækker over en antagelse om, at ”noget bestemt vil ske, og at man efterfølgende undersøger, om forestillingen nu også kom til at holde stik”

Dette første begrebspar beskriver således en virksom iagttagelsesproces. Ifølge Hermansen foregår der en omlærende proces, når en person/en gruppes aktører anvender refleksive virksomme værktøjer sammen med en indstilling om at fejlkorrigere.

Begrebsparret refleksion og habitus dækker over, at der i en omlæringsproces må reflekteres. Lænet op af Bateson peger han på, at refleksion, metarefleksion og gøren/handlen må gå hånd i hånd. Det vil sige: ingen refleksion og eftertanke, ingen læring.

Habitus dækker over det princip, der skaber os og gør os sammenhængende med andre fra samme samfundsmæssighed. Vores habitus eller habituelle adfærd er dermed en slags ”kit”, en samling rutiner, der er dannede og hyppigt ligger som tavs viden. Habitus forstås som de vaner, vi kropsliggør og viser i praksis.

Begrebspar nummer 3 handler om, at den lærende/omlærende aktør må sætte møje ind og skabe et overskud. Ligesom overskuddet kan ligge latent i aktøren og /eller systemet, kan vækkes og motivere til at sætte en portion energi og møjsommelighed ind i at forandre og at integrere den nye viden.

^ ⇑ ^

Bemærkninger

Ingen.

^ ⇑ ^

Fodnoter

(16): Hermansen, Mads (2003) Omlæring, Klim, s.45-83
(17): Omlæring af Hermansen, s.45-53
(18): Omlæring af Hermansen, s.54-68
(19): Omlæring af Hermansen, s.69-83

^ ⇑ ^

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Det alme og det særlige

8 Diskussion

Det almene og det særlige (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.)