Pædagogisk - psykologiske refleksioner
Udfra ovennævnte afsnit rejser der sig nogle pædagogisk-psykologiske spørgsmål for den refleksive underviser. Spørgsmålene er vidtgående, og da underviseren står med en hel klasse individuelle elever, der alle har behov og skal undervises, er det ikke givet at kunne besvare spørgsmålene. Flere af spørgsmålene vil efter min mening først kunne besvares i praksis. Jeg har valgt at tage spørgsmålene med som underbygning til mit forslag til en proces omkring ”en fælles tredjedel”.
Og har placeret spørgsmålene i 4 kategorier (12) for at understrege de forskellige niveauer, som en moderne underviser i ”skolen for alle” (13) kan stræbe efter at spænde over.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
- (12)
- Se Pædagogikkens Treklang, hvor jeg har hentet inspiration denne opdeling, s.98-101.
- (13)
- Egelund, Niels m.fl (2000) Specialpædadgoik i en brydningstid, forlaget Systime a/s, se kapitlet af Niels Egelund/Hvor er specialpædagogikken på vej hen i år 2000”, hvor han omtaler The Salamanca Statement fra 1996, hvor begrebeet ”inklusive schools” nævnes. På dansk benævnes den inklusive skole som ”skolen for alle”; idet optikken er, at børnene allerhelst skal være i skolen fra starten og også blive der. I modsætning til integrationen, hvor specielle børn kom udefra og skulle integreres ind i skolen, s.168-169.
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Det alme og det særlige
Det almene og det særlige (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.)