Underviseren som fagmand
Hvordan får jeg de almindelige børns tempo, begejstring af det visuelle og deres sociale koder til at blive en berigelse for det synshandicappede barn? Kan jeg med projektarbejde styrke sammenholdet og accepten af, at alle skal være med? Kan jeg ved fordeling af lederrollen i projektarbejde lære børnene både at lede og bliv ledt og herigennem lade dem opleve egne og andres kompetencer? Hvornår skal jeg være den bydende part og stille betingelserne, hvis der opstår isolation af det synshandicappede barn eller andre børn?
Hvornår skal jeg snarere indbyde til en fælles forståelse af, at der er mange modeller af virkeligheden, og at ingen har patent på den rigtige model?
Hvis jeg føler afmagt over at se barnet stå meget alene i frikvartererne, hvem reflekterer jeg så med, og er det mon muligt og fremmende med en frikvarterspædagogik?
Hvem kan vurdere antallet af støttetimer? Hvad skal støttelæreren bruges til?
I hvilke situationer vil jeg gøre brug af barnets tilknyttede amtslige synskonsulent?
I hvor god tid skal jeg bestille undervisningsmaterialer til det synshandicappede barn fra Refsnæsskolen i Kalundborg?
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Det alme og det særlige
5.2 Underviseren som formidler
Det almene og det særlige (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.