Alfred Adlers syn på handicappede
Udover at følge den kulturhistoriske skoles model, hvor omgivelserne støtter og giver mulighed for uddannelse og udvikling, kompenserer barnet også af sig selv. Dette konstaterede den østrigske individualpsykolog Alfred Adler (10.), der i sit arbejde med handicappede børn, bemærkede, at det ikke kun er i forhold til at skærpe høresansen, at det synshandicappede barn kompenserer. Adler så, at svækkelsen af et organ har en dobbelteffekt. På den ene side lammedes organets aktivitet. På den anden side, og det er dette, der er vigtigt at vide for en pædagog, mobiliserer det organismen til at udvikle kompensatoriske mekanismer. I Individualpsykologien er Adlers centrale begreb mindreværdskompleks, og Adler udtalte, at ”ethvert handicap medfører mulighed for kompensation/ overkompensation ”. Følelsen af mindreværd fremkaldt af handicappets sociale konsekvenser udløser kompensatoriske mekanismer, der kan stimulere til overvindelse af den oprindelige defekt. Via udviklingen af psykologiske processer på et højere trin af personligheden. Barnets følelse af mindreværd overfor den voksne, og overfor jævnaldrende børn, bliver dets magtfulde motiv til at udvikle sig. Den oprindelige defekt bliver på den måde udgangspunktet for og den drivende kraft bag den handicappedes mentale udvikling og stræben efter perfektion.
Vygotsky og Adler er altså enige om, at de sociale konsekvenser bliver et integreret element i den kompensatoriske proces. (11).
Jeg er enig i, at kompensationen foregår indirekte. Det er altså ikke den manglende evne til at se, der er problemet, men det omgivende miljøs forståelse og støtte eller mangel herpå.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
- (10)
- Adler, Alfred(1971)Menneskekundskab, J. Wintens Forlagsboghandel.
- (11)
- Se også Psykologiens Mozart, hvor det på siderne 21-29 beskrives, hvorledes Vugotsky blev bekendt med Adlers teori i 1927. Det har været nærmest en aha-oplevelse for mig at læse om de sociale konsekvenser.
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Det alme og det særlige
5 Pædagogisk-psykologiske refleksioner
Det almene og det særlige (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.)