Vygotskys syn på handicappede

Udover Vygotsky var i en periode leder af Institut for Defektologi i Moskva og arbejdede her med undervisningen af blinde og døve børn (8). Han blev via sin praksis overbevist om, at disse børn var underlagt de samme almene udviklingslove som normale. Han bestred ikke, at medfødte handicaps blot lader sig eliminere ved at ignorere handicappet, men mente absolut, at handicaps kan neutraliseres. Han så handicaps som et biologisk spil med kræfter, og så derfor ikke et handicap som statisk. Han så handicappet som sekundært og var optaget af de sociale konsekvenser, som handicaps førte med sig. Vygotsky anvendte den kulturhistoriske skoles virksomhedsteori (9.) i arbejdet med børnene. Denne teori handler om, at der er et medium imellem subjektet og objektet, og at disse i en vekselvirkning påvirker hinanden og derpå udvikler en ny kultur. Det medium, Vygotsky, så imellem de handicappede børn og omgivelserne, var det omgivende netværks holdninger. Vygotsky mente at det er omgivelsernes holdninger, og ikke defekten i sig selv, der påvirker karakteren af de medmenneskelige relationer og som i negativt tilfælde kan risikere at afskære den handicappede fra den sociale interaktion.

For at kunne neutralisere handicappet, må der altså tages fat på det sociale problem og se på i hvilket miljø blindheden befinder sig. Den sociale forvridning må altså løses med sociale midler, og Vygostsky så aktiv social opdragelse og undervisning som den eneste farbare vej for et tilfredsstillende liv for blinde børn. Måden at gøre dette på, er at lade børnene vokse op integreret og ikke på en særskole, hvor alt handler om defekten og hvor intet minder om den voksne verden.

Så udgangspunktet må være, at se en synshandicappet elev som sund og rask og med de samme udviklingslove som andre børn. Redskabet er at blive udviklet intellektuelt, og Vygotsky mente, at det drejede sig om udvikling af de højere psykologiske funktioner, da disse ifølge Vygotsky hverken har nogen begrænsning og ej heller er bundet til nogen bestemt sans.

Bemærkninger

Ingen.

Fodnoter

(8)

Danielsen, Eric (1996) Psykologiens Mozart, Dansk Psykologisk Forlag, s.21-29.

(9)

Se Psykologiens Mozart, s.39-48. Om den kulturhistoriske skole, læs Illeris, K (2001) Tekster

Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Det alme og det særlige

4.4 Alfred Adlers syn på handicappede

Det almene og det særlige (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.)