10 Konklusion
Jeg vil afslutningsvis for at besvare min problemformulering konkludere, at det er fremmende at tænke ind i det inkluderende miljø, når man som underviser har en synshandicappet elev i klassen.
Jeg mener, at det er relevant at kende til den kulturhistoriske skoles virksomhedsteori og som pædagogisk praktiker at kommunikere bevidst og at opbygge en fælles kultur i klassen, hvor det bærende medium, hvorom der vekselvirkes, er at lære klassens aktører at formidle og at kunne pege på fænomener, sindstilstande og aktiviteter med ord.
Derudover vil det være fremmende, at underviseren jævnligt reflekterer i team om sin rolle som fagmand, formidler og terapeut, ligesom jeg tænker, at det er en nødvendighed for underviserens egen personlige proces at forholde sig til de situationer i klassen, der berører hende.
Jeg tror, det er nødvendigt at være autentisk og lade de situationer, der opstår være med til at vise, hvilke kompetencer, der kan arbejdes med på det personlige, faglige og sociale plan for såvel underviser som elever. Også for at have et fokus på ressourcer, men at se mennesket bag handicappet, og måske vigtigst af alt: at se ethvert barn som et særligt og unikt menneske.
^ ⇑ ^Bemærkninger
Ingen.
^ ⇑ ^Fodnoter
Frem til næste afsnit eller tilbage til hovedsiden: Det alme og det særlige
Det almene og det særlige (Her kan den samlet opgave også hentes som download i Word (.doc) eller som pdf fil.)